Videoproducer til Musikhuset Aarhus
Om jobbet:
Musikhuset søger medarbejder til videoproduktion.
Brænder du for kultur og stærke liveoplevelser? Og er du skarp til at fortælle historier gennem video? I Musikhuset er liveoplevelsen i centrum, og vi søger derfor en videoproducer til at bringe stemningen ud til publikum gennem engagerende og inspirerende videoindhold på tværs af kanaler.
Som videoproducer i Musikhuset bliver du en fast del af Musikhusets kommunikations- og marketingteam, hvor du får en central rolle i at bringe liveoplevelsen ud gennem stærkt videoindhold.
Du driver vores videoproduktion fra idé til færdigt produkt. Du styrer sikkert en flerkameraproduktion og er tryg ved at optage både talks og koncerter. Du fanger de gyldne øjeblikke, der kan mærkes på den anden side af skærmen i dine stemningsvideoer og aftermovies. Du er imødekommende og rækker gerne ud til både kunstnere og publikum for interviews, og samtidig ved du, hvordan du vinkler, filmer og klipper indhold, så det performer på platforme som Instagram og TikTok.
Du har ansvaret for hele processen, der tæller alt fra koordinering, godkendelser, storyboard, optagelse, redigering og versionering.
Din profil:
Du har solid erfaring med videoproduktion samt videoredigering i fx Premiere Pro
- Du har en god forståelse for, hvad der fungerer i videoformat på tværs af kanaler
- Du har en stærk visuel forståelse og blik for den gode historie
- Du har gode koordineringsevner og styrer dine projekter sikkert i mål til deadline
- Du har måske erfaring med motion graphics og måske tager du også stills, men det er nice, ikke need.
- Du er måske selvstændig og på udkig efter faste timer og gode kollegaer
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende job i et levende og kreativt arbejdsmiljø. Musikhuset Aarhus er Nordens største og mest aktive musikhus, hvor dagene sjældent er ens.
I marketingafdelingen arbejder vi med at sikre billetsalg og skabe relevant kommunikation omkring de mere end 1.500 årlige liveoplevelser på husets ti scener. Du bliver en del af et team med tre fastansatte, en deltidsgrafiker, flere studentermedhjælpere og en praktikant.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 15,00
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.09.2026 til 30.06.2027.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Digital Marketing Manager, Maria Sig på telefon 3135 0610
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-06-2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 25. Evt. 2. samtale finder sted i uge 25. Vedlæg gerne links til tidligere videoproduktioner i din ansøgning.
Om Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 10 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.
Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer.
Musikhuset Aarhus er en forvaltning under Aarhus Kommune
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.