Brænder du for idræt, fritid og foreningsliv? Har du analytisk sans og politisk tæft, og er du god til at samarbejde og kommunikere? Så har du nu muligheden for at komme helt ind i maskinrummet og bidrage til udviklingen af sport og fritidsområdet i Danmarks næststørste kommune.
Om jobbet:
Som konsulent i Sport og Fritid bliver du en central spiller i udviklingen og understøttelsen af idræts- og fritidslivet i Aarhus Kommune. Opgaverne er både politisk, fagligt og organisatorisk spændende.
Hvis du kan oversætte politiske visioner til konkrete handlinger og skrive skudsikre notater, hvis du kan fordybe dig i folkeoplysningsloven og herefter se lokale udviklingsmuligheder samt rådgive og vejlede politikere, foreninger og organisationer, og hvis du befinder du dig godt som det styrende omdrejningspunkt i udviklingsprojekter med mange interessenter, så er det måske dig, vi søger.
Vi arbejder hver dag for at skabe optimale rammer for det gode fritidsliv for borgerne i Aarhus Kommune. Som konsulent hos os skal du bidrage til, at de politiske intentioner for området bliver til virkelighed.
Hvad kommer du til at lave?
Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af følgende opgaver:
Du bliver en del af afdelingen, Folkeoplysning & Fællesskaber, i Sport og Fritidsforvaltningen, som udover ovenstående opgaver for nuværende beskæftiger sig med følgende større projekter og indsatser, som du bliver en del: Aarhus Try Out – et stort aktivitetsprojekt for studerende, frisættelse af foreningslivet – implementering af en række initiativer til lempelse af krav og vilkår for foreningslivet, samt understøttelse og udvikling af Folkeoplysningsudvalget.
Din profil:
Du har erfaring med de fleste af de nævnte arbejdsopgaver og optimalt fra en kommunal kontekst. Du har gerne et godt kendskab til det frivillige folkeoplysende foreningsliv, men vigtigst er det, at du forstår dig på politiske processer og har følgende faglige og personlige kompetencer:
Din nye arbejdsplads
Sport og Fritidsforvaltningen er en del Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Her får du en spændende arbejdsplads, hvor vi alle trækker i én retning: Udvikling af det gode fritidsliv for borgerne i Aarhus Kommune.
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor der er synlig og kort vej fra Rådmanden til foreningen på halgulvet, og hvor der er plads og rum til udvikling – både fagligt og personligt.
Du bliver en del af Sport og Fritids forvaltning beliggende på N.J Fjords Gade midt i Aarhus, og kollega til ca. 45 dygtige medarbejdere fordelt på syv afdelinger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen som konsulent i Sport og Fritid kræver desuden fleksibilitet med hensyn til arbejdstider: aften- og weekendarbejde kan og vil forekomme.
Du kan finde Aarhus Kommunes sport- og fritidspolitik her: https://aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/kultur-idraet-og-fritid/sports-og-fritidspolitik
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til foreningskonsulent, Ane Bødker Pedersen på telefon 25 30 44 26 eller sektionsleder for Folkeoplysning og Fællesskaber, Anders Chr. Larsen på telefon 20 11 32 58.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10. december
Vi forventer, at 1. samtale finder sted tirsdag d. 16. december. Evt. 2. samtale finder sted torsdag d. 18 december, og det er muligt, at der vil være en case til den ene eller til begge samtaler.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.